Gå til hovedindhold
Ørred

Beretning om godt ørredfiskeri

Vi har fået en snak med Lars Røddik, som er inkarneret lystfikser. Lars beretter om glimrende ørredfiskeri for tiden;

"Jeg har været på kysten næsten hver dag den seneste uges tid, og har haft stor succes. Jeg har landet 45-50 fisk den seneste uges tid, og har udelukkende fisket på Falsters østkyst. På den bedste tur fangede jeg 22 stk. - alle farvede. Der gik dog næsten 3 timer før jeg fandt dem, og havde affisket et langt stræk.
Generelt er fiskene meget små for tiden, og størstedelen er undermålere. Min teori er, at det skyldes det varme vand, som er 4-6 grader varmere på nuværende tidspunkt, sammenlignet med sidste år. Jeg er overbevist om, at de større fisk melder sig inden for 2-4 ugers tid. Det varme vand er muligvis også årsagen til, at vi ser ufatteligt meget hornfiskeyngel i vandet for tiden - de fleste på størrelse med tobis. Det har jeg ikke oplevet tidligere. Der er også væsentlig flere aborre langs kysterne, end vi normalt ser på den her årstid. Men alt i alt er der masser af ørred for tiden, så det er bare med at se og komme af sted."

Som bonusinfo kan nævnes, at Lars stort set udelukkende fisker med bombarda og flue.

Knæk & Bræk